Hvalpe

Som nævnt andetsteds er Kennel Fleetwood hobbybaseret. Jeg laver hvalpe, når jeg selv skal bruge en ny hvalp, eller når interesserede hvalpekøbere henvender sig. I praksis har det siden kennelens start i 2002 beløbet sig til et kuld hvert eller hvert andet år.

  

Ved køb af en hvalp i Kennel Fleetwood   er du sikret følgende:

  • Forældredyrene lever op til de avlskriterier, du kan læse om under menupunktet ”avl”
  • Hvalpene er født og opvokset i vores bryggers og er derfor velprægede på mennesker, hvilket har afgørende betydning for hvalpenes senere kontakt med ejer og mennesker i det hele taget
  • Inden overdragelse har hvalpen fået 2 behandlinger mod indvoldsorm
  • Inden overdragelse er hvalpen chipmærket og stambogsregistreret
  • Når hvalpen forlader kennelen medfølger foder til den første tid, samt skrivelse med råd og vejledning om hvalpens røgt og pleje
  • Som udgangspunkt afhændes hvalpene når de er 8 uger. Har du som hvalpekøber praktiske problemer med at modtage hvalpen på det tidspkt., er der mulighed for udsættelse.
  • Efter du har modtaget hvalpen, er du altid velkommen til at kontakte mig for rådgivning om hvalpens røgt og pleje
  • Når hvalpen er ca. ½år inviteres du til 3 gange hvalpetræning. Betaling herfor er inkluderet i hvalpeprisen

Er du interesseret i en hvalp fra Kennel Fleetwood, kan jeg anbefale dig at reservere, idet hvalpene afhændes efter ”først til mølle” princippet.