Avl

I min avl er der 3 faktorer der overskygger alt andet:

avl

– Jagtegenskaber Avlsdyrene og de generationer der ligger bagved skal have bevist deres værd som jagthunde. Jeg lægger især vægt på, at hundene har et intenst og vedholdende søg, der gør dem i stand til at fortsætte arbejdet, også når det bliver svært, eksempelvis i rørskoven eller brombærkrattet. På enhver jagt må det have topprioritet, at det nedlagte vildt hurtigt og effektivt apporteres, ikke mindst de uundgåelige anskydninger.

– Sundhed Mine hunde skal have en fysik, der ikke er begrænsende for de opgaver, de skal løse. Avlsdyrene er fri for HD- og albueledsdysplasi. Desuden er de gentestede for øjensygdommen PRA og er erklæret ‘normal’, hvilket betyder at de aldrig vil kunne udvikle sygdommen. Ej heller vil de i givet fald kunne give sygdomsgenet videre til en ny generation.

– Temperament Jeg forsøger at fremavle hunde der er kontaktsøgende og dermed let modtagelige for dressur. I øvrigt skal de være psykisk robuste, så de er i stand til at fungere optimalt både som jagt- og familiehunde.

Kun hunde der lever op til alle 3 ovennævnte kriterier, kan komme på tale som avlsdyr